Handelsbetingelser

Om virksomheden
www.cremefraiche.dk ejes og administreres af CF E-commerce Aps
Smallegade 20
2000 Frederiksberg
CVR nr. 43682490

Postadresse Kundeservice

Creme Fraiche
Holstebrovej 1-3
7490 Aulum
Danmark
Tlf: 26 43 79 81

Alle viste produktpriser hos cremefraiche.dk er angivet i danske kroner (DKK) og inklusiv moms og afgifter men eksklusiv forsendelse. Alle priser er dagspriser.

Når du handler med cremefraiche.dk indgås aftaler på dansk. Købeloven finder anvendelse ved køb på cremefraiche.dk

Betaling

Creme Fraiche modtager betaling via:

- Dankort, eDankort, VISA Dankort, MasterCard, Maestro, JCB og VISA Electron
- Mobilepay
- ViaBill

Betalingen vil ved brug af betalingskort først blive trukket på din konto, når varen afsendes.

Når du handler på vores hjemmeside, gemmer vi alene de oplysninger, der er nødvendige for at levere den bestilte vare. Vi har ikke mulighed for at videregive kortoplysninger, trække et beløb flere gange eller lign. Du kan læse mere om køb på nettet her.

Gavekort og tilgodebevis udstedet i en af vores fysiske butikker, kan IKKE benyttes i forbindelse med køb på webshoppen.

Vi bruger cookies til bl.a. at give dig en bedre købsoplevelse, og vi er forpligtet til at sørge for, at dine oplysninger er sikret. Læs mere om vores brug af cookies her.

Forbud mod køb med henblik på videresalg

Cremefraiche.dk er alene rettet mod forbrugere. Det er derfor alene forbrugere, der kan foretage varekøb på www.cremefraiche.dk. Når du gennemfører et køb, bekræfter du hermed, at du ikke køber varerne som erhvervsdrivende eller med henblik på videresalg.
Vi forbeholder os retten til at annullere en ordre, hvis vi hos cremefraiche.dk vurderer, at der er tale om køb af erhvervsdrivende eller køb med henblik på videresalg. Dette giver ikke kunden ret til at rette krav mod Creme Fraiche.

Aldersgrænse

For at foretage et køb på cremefraiche.dk, skal du være myndig. Børn og unge under 18 år er mindreårige og dermed umyndige. Når du godkender et køb på hjemmesiden, bekræfter du hermed at du er fyldt 18 år.

Fortrydelsesret

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du har købt en vare. Det betyder at du, når du har modtaget en vare indenfor 14 dage, kan returnere varen til os og få pengene retur. Det eneste vi kræver er, at varen leveres tilbage i samme stand, som den er modtaget. Dvs. ubrugt, med hangtag i. Tøjet må ikke lugte af parfume etc, så prøv tøjet når du ikke har parfume på.

Creme Fraiche har 14 dages returret. Varer købt fra webshoppen kan IKKE returneres i fysiske butikker.

Ydermere skal varen og emballagen returneres i samme stand, som da du modtog den. Originalemballagen skal du medsende i ubeskadiget tilstand.

Du må gerne pakke varen ud, hvis du kan returnere den i samme stand og mængde som ved modtagelse. Returretten bortfalder også, hvis du bruger varen på en måde, hvor brugen åbenlyst formindsker varens salgsværdi væsentligt.

Hvis varen er åbnet eller prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. Vi tager derfor ikke strømpebukser retur.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du refunderet det beløb, du har indbetalt til os. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi købsbeløbet på de returnerede produkter, uden unødig forsinkelse og inden 14 dage efter vi har modtaget meddelelse om, at du har fortrudt købet. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur. Husk at få en kvittering for indlevering af pakken, da denne tjener som bevis for din returnering.

Er du i tvivl om, hvordan du gør brug af fortrydelsesretten, kan du kontakte kundeservice:

Mail: webshop@cremefraiche.dk
Telefon: 26 43 79 81

Returvaren sendes til:

Creme Fraiche
Holstebrovej 1-3
7490 Aulum
Danmark

Creme Fraiche modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav. Du hæfter således selv for fragten, når du sender varer retur. Du kan for DKK 49,- (beløbet modregnes i returbeløbet) anvende den ved levering vedlagte GLS eller dao returlabel, husk at få kvittering for indlevering af returpakken, da denne gælder som bevis for returforsendelsen.

Varer købt online skal returneres til webshoppen og derved kan der IKKE returneres i fysiske butikker.

Reklamation

Creme Fraiche yder 24 måneders reklamationsret i henhold til købeloven: omfattende mangler, der konstateres ved varens normale anvendelse. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb.

Reklamation over fejl og mangler skal meddeles Creme Fraiche inden for rimelig tid, efter fejlen eller manglen er opdaget eller burde være opdaget. Kontakt venligst kundeservice med evt. dokumentation for fejlen eller manglen i form af billede eller video. Vi vender efterfølgende tilbage med instruktioner.

Når du handler med sælgere i EU, har du altid minimum 2 års reklamationsret, dette gælder naturligvis også hos Creme Fraiche. Det vil sige, at du har 2 år efter modtagelse af en vare til at reklamere over eventuelle fejl/mangler. Du skal dog hurtigst muligt, og senest 2 måneder efter du har opdaget en fejl/mangel ved en vare, oplyse os om, at du gerne vil reklamere over varen.

I tilfælde af eventuelle tvister følger vi Forbrugerklagenævnets afgørelse.

Ved fejl, mangler eller evt. udeblevne leverancer bedes henvendelse rettet til:

Mail: webshop@cremefraiche.dk
Telefon: 26 43 79 81
Adresse: Creme Fraiche, Holstebrovej 1-3, 7490 Aulum

Bemærk at Creme Fraiche ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav.

Ved reklamation har du som udgangspunkt ret til at få erstattet den købte vare med et tilsvarende produkt.

Levering

Creme Fraiche sørger for levering med GLS, dao eller Postnord (medmindre andet angives) til modtager. Den forventede leveringstid er 2-5 hverdage fra bestillingsdatoen, med mindre andet fremgår. Rettidig levering forudsætter dog at GLS, dao og Postnord overholder levering. Såfremt der opstår forsinkelser hos GLS, dao eller Postnord, vil dette tilsvarende forsinke leverancen i forhold til den ønskede leveringsdato. GLS, dao og Postnords kvalitetsmål omkring leveringssikkerhed er minimum 99 % for pakkepost. Bemærk dog, at disse procentsatser er gennemsnitlige og kan dække over store lokale og tidsbegrænsede variationer.

I tilfælde af meget forsinkede (adskillige dage) eller decideret udeblevne leverancer, fremsender Creme Fraiche naturligvis en ny leverance uden beregning. Levering til Bornholm og visse småøer er ikke omfattet af Postnords målsætning om dag-til-dag levering, idet forsendelser til disse områder i nogle tilfælde kan vare flere dage.

Vi leverer til hele Danmark (dog ikke til Grønland, Island og Færøerne). Alle leveringer sendes med GLS, Postnord eller dao og koster fra 39 kr. Fragtprisen vil være afhængig af pakkens vægt, og hvor pakken skal sendes til. Ved bestilling over 499 kr. sendes til GLS eller dao pakkeshop/udleveringssted gratis. Leveringstiden er den forventede leveringstid oplyst af GLS, dao eller Postnord.

Husk, at du som forbruger har ret til at hæve et køb og få dine penge retur i tilfælde af forsinket levering. Levering skal ifølge Købeloven ske senest 30 dage efter, du har bestilt din vare, medmindre andet er aftalt. Dette gælder både bestillinger hos fysiske butikker og på nettet. Hvis du i tilfælde af forsinket levering ønsker at hæve købet, har du ret til at få dine penge retur inden 14 dage.

Der kan opstå forsinkelser pga. fx indfortoldning, som Creme Fraiche ikke kan drages til ansvar for.

Husk, at det også er muligt at afhente ordrer i alle vores butikker.

OBS! Hvis den pakkeboks/pakkeshop du har valgt er fyldt, vil din pakke blive leveret til en nærliggende pakkeboks/pakkeshop.

Forudbestillinger

En forudbestilling er en vare, som endnu ikke er kommet på lager og derfor vil du få en mail så snart varen afsendes fra vores lager og du modtager den herefter på 2-5 hverdage. Bestilles der andre varer samtidig med den forudbestilte vare, bliver din ordre derfor først afsendt fra os, når alle dine bestilte varer er ankommet til vores lager. Ønsker du at modtage de ikke forudbestilte vare først, så anbefaler vi, at du splitter din ordre op i to særskilte ordrer. Det betyder dog at der trækkes fragt pr ordre.

Produktanmeldelser

Når du afgiver en anmeldelse af et produkt på Creme Fraiche hjemmeside, giver du Creme Fraiche ret til at kopiere, fjerne, modificere, publicere og oversætte indholdet af produktanmeldelsen. Du giver tilladelse til, at vi må benytte teksten på vores webshops, herunder på andre domæner end det, hvorpå du har afgivet anmeldelsen. Du giver os samtidig lov til, at vi må tilpasse din anmeldelse og bruge den i anden markedsføring via øvrige salgskanaler.

Anmeldelsen skal skrives på dansk i et letforståeligt sprog og uden bandeord, stødende sprogbrug el. lign. Du bør ikke kopiere din anmeldelse fra andre kunder eller andre steder. Ligeledes skal du ikke indsætte HTML tags eller links i din anmeldelse.

Når du indsender din anmeldelse, har du mulighed for at skrive dit fulde navn, blot dit fornavn eller et alias i "navnefeltet". Du kan således skrive din anmeldelse helt anonymt. Din mailadresse skal være den, som du brugte i forbindelse med dit køb af produktet på cremefraiche.dk. Din mailadresse vil dog aldrig fremgå af din anmeldelse. Vi bruger din e-mail til at verificere, at brugeranmeldelsen er baseret på din erfaring med et produkt, du har købt hos os. Vi kontrollerer alle anmeldelser manuelt, for at sikre os, at den indtastede email stemmer overens med den email du indtastede, da du foretog et køb af den anmeldte vare. Godkendelsen af din brugeranmeldelse kan tage op til to uger. Anmeldelser på et produkt, hvor vi ikke kan verificere dit køb af det anmeldte produkt, vil uden videre blive slettet.

Vi forbeholder os retten til at slette anmeldelser, hvis de ikke lever op til ovenstående.

Persondatapolitik

Læs vores Persondatapolitik i fuld længde  her.

Oplysning om klagemuligheder

En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til Nævnenes Hus, Mæglingsteamet for Forbrugerklager, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus. Mæglingsteamet vil forsøge at løse tvisten ved mediation, og hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du indbringe klagen for Forbrugerklagenævnet.

Det er som udgangspunkt en forudsætning for at klage, at varen eller ydelsen, som du vil klage over, har kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen som udgangspunkt være mindst 720 kr. Beløbsgrænserne kan blive ændret. Du skal betale et gebyr for at få klagen behandlet.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land.

Klage indgives via http://ec.europa.eu/odr.

Ved indgivelse af en klage skal du angive vores mailadresse webshop@cremefraiche.dk.

I tilfælde af eventuelle tvister følger vi Forbrugerstyrelsens afgørelse.

Handelsbetingelserne er senest opdateret 28.08.2023

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Standardfortrydelsesformular

(Denne formular/eller returformular fra levering udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til:

Creme Fraiche
Holstebrovej 1-3
7490 Aulum

E-mail: webshop@cremefraiche.dk

 

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

__________________________________________________________________________________

 

Bestilt den: _______________________________ Modtaget den: _______________________________

 

Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________

 

Forbrugerens adresse: ___________________________________________________________________

 

Forbrugerens underskrift: _________________________________________ Dato: _________________

(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)